Tilbage til Alle begivenheder

Yogarejse - Marrakech


7 dage i hjertet af Marrakesh med Yoga - meditation- sang og hygge i en skøn kombination med at gå på opdagelse i Marrakech pulserende kultur med snoede gader, markeder , museer, værksteder, caféer mv.

  Om Marrakech og Riad'en

Vi bor i en traditionel Riad dvs. Herskabsvilla -meget smukt indrettet, nyistandsat og velfungerende med dejlige værelser.  

Forplejningen i Riad'en består af morgenmåltid inkl. frugt, kaffe samt den traditionelle myntete.

Frokost indtages ude på en af de mange hyggelige cafeer. Her kan man få lækre salater, sandwiches, friskpresset juice/smoothies af friske råvarer. Du kan selvfølgelig også få traditionelle marokkanske retter som f.eks Tagine.

3 lækre aftenmåltider er inklusiv, og tilberedes og serveres i Riad'en.  

De andre aftener kan du vælge at gå ud samlet med mig og de andre i gruppen eller gå din/jeres egne veje. Jeg guider gerne for gode steder. Der findes mange rigtig lækre spisesteder og også i vores Riad laver de den skønneste mad.

I løbet af dagen kan du bestille kaffe og te. Hvis du har behov for andet i løbet af dagen er der blandt andet et frugt-og grøntmarked i nærheden.

I Riad'en er der ro og fred og du kan 'hænge ud' her hele dagen med en god bog i atriumgården eller på tagterrassen hvor der også er en lille swimming pool, samt et beduintelt.

Fra Riad'en kan du gå direkte ud i medinaens gader- hvis du ikke har været der før skal jeg nok sørge for en lille guidet tour.

Værelser

Der er 6 dobbelt værelser som fordeles ved ankomst. Alle værelser er flot og indrettet med stor dobbeltseng samt eget bad og toilet. 

Der er som udgangspunkt ingen enkeltværelser. Enkeltværelse koster derfor ekstra. Kontakt mig for nærmere aftale.

 

Yoga, sang, meditation.

Der er 3 1/2 timers daglig yoga, og derudover undervisningssessioner i sang/stemmetræning og meditation. Forudgående kendskab til Yoga, sang mm. er ingen forudsætning og man kan deltage i de sessioner man har lyst til. Der vil også være mulighed for at booke sessioner med eneundervisning, vejledning, afspænding, sang, stemme og yoga.

Udover det nedenstående daglige program vil der på denne rejse være mulighed for at forkæle sig selv med en fælles Hamam tur (Spa) samt en udflugt til fx. Atlasbjergene. Der vil også være masser af tid til selvfordybelse i enten meditation eller måske en god bog. Derudover vil vi som sædvanlig synge og aftenhygge med forskellige temaer.

Program

  • Dag 1: Ankomst: Introduktion til Program, rundvisning i Riad og by samt yoga.

  • Dag 2-6 (en af dagene vil være udflugtsdag)

    • 8.00-10.00 Meditation, pranayama og yoga

    • 10.00 Morgenmad

    • 11-12 Undervisningssessioner/ tur i meddinaen/museer/slappe på tagterassen mv.

    • 14:00 Frokost

    • 17-18:30 Yoga

    • 20:00 Aftensmad

  • Dag 8: Morgenmad & Hjemrejse

Tiderne er cirka tider og der tages forbehold for ændringer.

Pris eksklusiv fly og transport til og fra lufthavnen: kr. 8500 kr.

Praktisk information om rejsen

Du sørger som udgangspunkt selv for at komme til og fra Marrakech, medmindre du har betalt og aftalt denne transport direkte med mig. Norwegian flyver direkte fra København.

Jeg koordinerer flyafgange og sørger for fælles transport fra lufthavnen til Riad'en hvor vi skal bo. 

Bemærk: Forsikring er IKKE inkluderet!

Prisen inkludere udelukkende undervisning og forplejning i forbindelse med kurset. 

Det er dit eget ansvar at tegne forsikring for f.eks. afbestilling, Corona, forsinkelse af baggage, rejse, tyveri, ulykke, personskade og andet. Lisa Petterson står udelukkende for undervisning og koordinationen af turen og er ikke ansvarlige for eventuelle forsinkelser, aflysninger, ulykker, andre ulemper eller lignende fra flyselskab eller opholdsstedets side. 

For tilmelding og mere info ring eller skriv til mig.

lisapettersol@hotmail.com

mobil. +45 51947953

 

 

 

 

Tidligere begivenhed: 8. juni
Retreat Italien
Senere begivenhed: 31. maj
Retreat Italien.