Yogarejse til Marrakesh
7.–14. april 2026
Drømmer du om en uge med yoga, sang og meditation – kombineret med farver, dufte og stemninger fra Marrakeshs pulserende kultur?
Tag med på en 7-dages yogarejse, hvor vi forener indre ro med eventyr i medinaens snoede gader, livlige markeder, museer, caféer og værksteder.
Om Marrakesh og Riad’en
Vi bor i en traditionel Riad – en smuk, nyistandsat herskabsvilla med hyggelige værelser, fredfyldt atriumgård, tagterrasse med lille pool og beduintelt. Her kan du slappe af med en bog, bestille te eller kaffe, eller bare nyde roen midt i byens hjerte.
Fra Riad’en træder vi direkte ud i medinaens gader – og jeg sørger gerne for en lille guidet tur første dag.
Forplejning.
Morgenmad i Riad’en: frisk frugt, kaffe og den traditionelle myntete.
Frokost: vi spiser ude på byens mange hyggelige caféer og restauranter, hvor du kan vælge mellem lette salater, sandwiches, friskpressede juicer eller traditionelle marokkanske retter som tagine.
Aftensmad: Tre aftener spiser vi i Riad’en. På de øvrige aftener går vi ud og spiser sammen – jeg finder dejlige steder og booker bord, så vi kan opleve Marrakeshs kulinariske scene som gruppe. Har du en aften lyst til at udforske byen på egen hånd, er der selvfølgelig også plads til det.
Værelser.
6 flotte dobbeltværelser, alle med stor dobbeltseng samt eget bad og toilet.
Enkeltværelse kan aftales mod tillæg.
Yoga, sang og meditation
Vi dyrker dagligt ca. 3,5 time yoga I kombination med meditation og sang.
Alle kan være med – du vælger selv, hvor meget du vil deltage.
Der er også mulighed for at booke eneundervisning i yoga, stemme eller afspænding.
Derudover arrangerer jeg fælles Hamam-besøg (spa), mulighed for en udflugt til Atlasbjergene – og masser af tid til egen fordybelse, afslapning eller bare hygge i fællesskabet.
Program (eksempel)
Dag 1: Ankomst, introduktion, rundvisning i Riad og by, yoga.
Dag 2–6 (én af dagene er udflugtsdag):
08.00–10.00 Meditation, pranayama og yoga
10.00 Morgenmad
11.00–12.00 Undervisningssessioner / bytur / afslapning
14.00 Frokost
17.00–18.30 Yoga
20.00 Aftensmad
Dag 7: Afslutning, morgenmad og hjemrej
Tiderne er vejledende og kan justeres undervejs
Pris
Pris (ekskl. fly & transport): 8.700 kr.
Momsinformation:
Fra 1. januar 2026 bliver det lovpligtigt at tillægge moms på rejsen. Tilmelding og betaling før årsskiftet giver mulighed for at betale nuværende pris uden moms. Efter 1. januar 2026 vil prisen inkl. moms være 10.875 kr.
Prisen inkluderer.
Undervisning (yoga, meditation, sang)
Overnatning i Riad
Morgenmad alle dage
2 x aftensmad i Riadén
Prisen inkluderer ikke:
Fly og transport til/fra Marrakesh
Forsikring (du skal selv sørge for rejse- og afbestillingsforsikring)
Frokost og øvrige aftensmåltider
Praktisk information.
Du arrangerer selv flybillet (Direkte med Norwegian tur/retur København -Marrakesh. Fly ud fra CPH kl. 06.00 og hjem 10.15 fra Marrakesh RA ).
Jeg koordinerer ankomsttider og sørger for fælles transport fra lufthavnen til Riad’en (egenbetaling).
Forsikring er dit eget ansvar (rejse, afbestilling, ulykke, bagage, tyveri osv.).
Jeg står for undervisning og koordinering, men ikke for eventuelle forsinkelser, aflysninger m.m. fra flyselskaber eller hotel.
Tryghed ved booking
Jeg er medlem af Rejsegarantifonden, hvilket betyder, at dit køb er dækket i tilfælde af konkurs eller lignende.
Tilmelding og kontakt
Vil du med?
Kontakt mig for tilmelding eller hvis du har spørgsmål:
📧 lisapettersol@hotmail.com
📱 +45 51 94 79 53